52 år efter Merckx: Montréal byder VM i cykling velkommen tilbage i 2026

Montréals gader summede sidst af verdensmesterskabsfeber i 1974, da Eddy Merckx trådte ind i legenden med sin tredje regnbuetrøje. Nu, mere end et halvt århundrede senere, åbner den canadiske metropol igen dørene for cykelsportens største éndagsfest. Men VM i cykling 2026 er ikke blot en nostalgisk gentagelse. Ruten, feltet og den særlige nordamerikanske atmosfære tegner et opgør, der allerede nu får ryttere og fans til at lægge planer.
Montréal kender sin cykelhistorie, og byen har siden 2010 været fast vært for Grand Prix Cycliste de Montréal – et WorldTour-løb, der hvert efterår tester feltet på de karakteristiske stigninger omkring Mont Royal. Det er netop dette terræn, der gør VM 2026 til noget ganske andet end de flade sprinteropgør, vi af og til ser. Selvom den endelige rute endnu ikke er offentliggjort i detaljer, er der ingen tvivl om, at Camillien-Houde-stigningen og de omkringliggende boulevarder vil danne rammen. Det betyder en teknisk, konstant kuperet rundstrækning, hvor puncheurs og aggressive klatrere kan sætte deres aftryk – mens de rene sprintere formentlig må se drømmen om regnbuetrøjen briste allerede under den sidste time.
Byen i Québec provinsen har en europæisk sjæl, der går hånd i hånd med den nordamerikanske entusiasme. Her bliver tilskuerne ikke bare passive vidner; de hænger ud over barriererne på de stejle procenter og skaber den intense, nærmest stående stemning, som kendetegner de største klassikere. Det er en scene, der passer til moderne cykelsports dramaturgi, hvor taktikken ofte eksploderer langt tidligere end forventet.
Hvis man spørger danske cykelfans, vil øjnene naturligvis rette sig mod de rød-hvide trøjer. Landstræneren får en sjælden luksus: et hold med flere realistiske vinderkandidater. Mads Pedersen har gang på gang bevist, at hans motor og fightervilje trives på kuperede ruter à la Flandern Rundt, og en VM-rute i Montréal kunne ligge perfekt til hans afslutterevner efter et sej opslidningsløb. Dertil kommer spørgsmålet om Jonas Vingegaard. Tour de France-kongen har tidligere luftet drømmen om en regnbuetrøje, men hans deltagelse afhænger af sæsonens store mål. Stilles han til start, får Danmark pludselig en klatrer, der ikke bare skal køres træt på den afgørende stigning, men som selv kan diktere udskilningen.
Hertil kommer et stort internationalt felt. Ryttere som Tadej Pogačar, Remco Evenepoel og Mathieu van der Poel vil formentlig betragte VM i 2026 som en nøgleprioritet i en sæson uden Olympiske Lege. Det er netop fraværet af en OL-sommer, der gør verdensmesterskabet til årets absolutte endagsmekka – og ruten i Montréal vil med al sandsynlighed fremprovokere et aggressivt cykelløb snarere end et ventespil. For et ungt talent som Mattias Skjelmose kan det lyde som den ideelle legeplads, hvis han får plads i den danske trup og får lov at tage chancen i en tidlig udskilning.
Ser man historisk på VM i cykling, er det sjældent forudsigeligt. Regnbuetrøjen vindes ofte af den rytter, der tør mest – ikke nødvendigvis den, der på papiret er stærkest. Netop derfor er et bymesterskab som Montréal så fascinerende. De korte, hårde stigninger og de tekniske nedkørsler tillader ingen pusterum, og en mekanisk defekt på det forkerte tidspunkt kan være fatal. Publikums nærhed skaber en gryde, der vil føre tankerne tilbage til de store VM-afgørelser i Firenze eller Bergen.
Montréal går en gylden efterårsuge i møde, når hele cykelverdenen retter blikket mod Canada i september 2026. Det bliver et opgør mellem klassikerspecialister, grand tour-vindere og opportunister – og for Danmark er muligheden for atter at kunne juble over en verdensmester mere konkret end længe. Udfaldet er uforudsigeligt, men én ting er sikkert: Når starten går, får cykelsporten et nyt legendarisk kapitel i en by, der allerede er skrevet ind i historien.