En flagdag er en dag, hvor der officielt skal flages med Dannebrog fra offentlige bygninger. De officielle flagdage fastsættes af Justitsministeriet i en bekendtgørelse, som ændres, når samfundet eller Kongehuset gør det – senest i forbindelse med kongeskiftet i 2024, hvor flere datoer blev opdateret, og en ny dag kom til.
Kommuner, amtet, staten og mange institutioner følger listen slavisk. Privatpersoner er ikke forpligtet til noget, men mange lader sig alligevel inspirere, og det er ikke usædvanligt, at hele vejkvarterer pludselig står med flag, fordi nogen i husstandene har tjekket kalenderen.
De officielle flagdage
Den gældende liste ser sådan ud:
- 1. januar – nytårsdag
- 5. februar – dronning Marys fødselsdag
- 16. april – dronning Margrethes fødselsdag
- 5. maj – Danmarks befrielse 1945
- 26. maj – kong Frederiks fødselsdag
- 15. juni – Valdemarsdag og genforeningsdag
- 5. september – Danmarks udsendte
- 24. december – juleaften
Et par af dagene fortjener en nærmere forklaring.
- april er der stadig officiel flagdag, selvom dronning Margrethe abdicerede i januar 2024. Hendes fødselsdag er blevet fejret med flag i årtier, og det fortsatte efter tronskiftet – en hyldest til den afgående dronning, som mange danskere stadig forbinder med selve begrebet flagdag.
- maj markerer befrielsen efter besættelsen i 1945. Dagen blev officiel flagdag i 2024 og har længe haft en stærk plads i national bevidsthed. Aftenen inden, den 4. maj, er der tradition for at sætte lys i vinduet – en direkte arv fra 1945, hvor man fejrede, at mørketiden var forbi.
- september kaldes Danmarks udsendte og er dagen for de danske soldater, der har været udsendt i internationale missioner. Dagen blev indført i begyndelsen af 2000'erne og har en noget anderledes karakter end de festlige kongelige datoer: Her flages der mere i respekt end i jubel.
Dannebrog og historien bag de gamle datoer
- juni er nok den flagdag med den dybeste historiske rod. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse i Estland i 1219, da Valdemar 2. Sejr førte danskere på korstog. Flaget kom i færd med at synke, danskerne vendte kampen, og Dannebrog fik dermed sin plads i nationalhistorien. Dannebrog regnes i øvrigt for verdens ældste nationalflag, der stadig er i brug.
Sammes dag blev senere også genforeningsdag. Da Sønderjylland blev dansk igen i 1920 efter folkeafstemningen, faldt fejringen naturligt sammen med Valdemarsdag, og derfor bærer den 15. juni i dag begge navne.
Ud over de faste datoer flages der ved en række begivenheder i Kongehuset: fødselsdage i den nærmeste familie, barnedåb, bryllupper, store jubilæer – og ved dødsfald, hvor flaget føres på halv stang. Dage med folketingsvalg, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger er ligeledes flagdage.
Reglerne for selve flageriet
Der findes en række utvetydige regler, og de fleste handler om, at Dannebrog aldrig må flage i mørke:
- Flaget må tidligst hejses klokken 8.
- Flaget skal være nede senest ved solnedgang.
- Ved "flagning til middag" hejses flaget kl. 8 og tages ned kl. 12 – en tradition, der især knytter sig til befrielsesdagen.
- Flaget må ikke røre jorden.
- Et falmet eller ødelagt flag bør udskiftes. Et sjusket flag er dårligere end intet flag.
Om vinteren giver solnedgangsreglen god mening at tage alvorligt. Hejses flaget en grå decembermorgen kl. 8, skal det ned igen midt på eftermiddagen, og glemmer man det, hænger det i mørket – noget mange danske flagentusiaster ser temmelig kritisk på.
Ved sorg bruges halv stang: Flaget hejses først helt til tops, føres langsomt ned på halv stang, og når det tages ned, hejses det først til tops igen, inden det fældes. Det er en lille bevægelse, men den betyder noget – flaget skal aldrig synkes direkte.
Der findes til gengæld en undtagelse fra mørkereglen: vimpelen. Den langhalede vimpel må gerne blive i stangen døgnet rundt, og derfor ser man den hos mange, hvor flaget kun kommer op ved særlige lejligheder.
De private flagdage
De officielle datoer er kun halvdelen af historien. I danske haver og baggårde har flageriet sine egne højtider: runde fødselsdage, konfirmationer, student, bryllupper og guldbryllupper. Flaget går i top om morgenen, og dagen fejres med flagspil eller en flagline i haven – og ofte med Dannebrog på selve kagen.
Den sidste detalje er faktisk ret særegen for Danmark. At pynte en lagkage med små papirflag er noget, man sjældent ser andre steder, og det viser godt, hvor hverdagsnært forholdet til Dannebrog er herhjemme. Flaget er ikke primært et politisk ellernationalistisk symbol i dansk brug – det er mest en måde at sige "i dag er der noget værd at fejre" på.
Et praktisk råd til dem, der vil være opmærksomme: Der findes anbefalinger om forholdet mellem flagstangens højde og flagets størrelse, og Dannebrogs proportioner er fastlagt som 37:28 mellem længde og højde. Et flag i forkert størrelse eller forhold kan få selv den flotteste stang til at se forkert ud, så det kan betale sig at tjekke mål, inden man køber nyt.
Hvorfor det stadig betyder noget
Man kan diskutere, hvor mange danskere faktisk kender alle datoerne på listen. De fleste har nok styr på dronningens fødselsdag og juleaften, men knap så mange ved, hvornår Danmarks udsendte falder, eller hvorfor 15. juni hedder, som den gør.
Alligevel holder traditionen stand, og det skyldes vel, at flagdagene fortæller noget konkret om landet: kongehuset, befrielsen, soldaterne, genforeningen og et flagsagn der er over 800 år gammelt. Når Dannebrog går i top en flagdag, er det en lille dagligdags markering af historien – og en påmindelse om, at nogle dage fortjener at blive bemærket lidt ekstra.