Det mest markante træk ved Grønland er iskappen. Omkring 80 procent af landets areal er dækket af is, der i store dele af landet ligger kilometer tyk. Iskappen er den næststørste i verden efter Antarktis og har en enorm betydning både for det lokale klima og for det globale havniveau. Når isen smelter i større mængder end tidligere, mærkes det ikke kun i Arktis, men over hele verden.
Uden for iskappen ligger en smal kyststribe med fjorde, bjerge, gletsjertunger og de fleste af landets byer og bygder. Det er her, menneskene bor – tæt på havet, som gennem hele historien har været landets vigtigste fødekilde og transportvej. Der findes ingen veje mellem byerne, så rejser foregår med skib, fly eller helikopter. Det lyder besværligt, men er en naturlig del af hverdagen i et land, hvor naturen og afstandene sætter rammerne.
Klimaet varierer meget. I syd er somrene milde nok til, at der kan dyrkes grøntsager og får i det grønne landskab, som gav øen sit navn. Længere mod nord bliver forholdene mere ekstreme, og i de nordligste egne er der polarvinter med måneders mørke og polar Sommer med midnatssol. Nord for den arktiske cirkel står solen om sommeren oppe døgnet rundt, mens vinteren byder på timevis af mørke – og på klare nætter et af verdens bedste synspunkter for nordlys.
Dyreliv og arktisk natur
Grønlands dyreliv er tilpasset de barske forhold. På land lever moskusokser og rensdyr, især i Nord- og Østgrønland, mens polarræve og harer findes i store dele af landet. Havet er den egentlige skatkammer: hvaler som knølhval, finhval og narhval trækker langs kysterne, og sæler har altid været en vigtig ressource for befolkningen. I Nordgrønland lever isbjørne, der primært holder til på havisen, hvor de jager sæler.
Fiskeri og fangst har historisk dannet grundlaget for livet i Grønland, og det gælder i høj grad stadig. Fiskeri og eksport af fiskeprodukter – især rejer og hellefisk – udgør størstedelen af landets eksportindtægter. Samtidig oplever samfundet, at klimaændringer ændrer både dyrelivets vandring, isforholdene og de muligheder og udfordringer, der følger med.
Historien: fra nordboere til selvstyre
Grønlands historie er en fortælling om indvandring, handel og tilpasning. De første mennesker ankom for flere tusinde år siden fra det nordlige Canada og tilhørte forskellige arktiske kulturer, der levede af fangst. Forfædrene til nutidens grønlændere, inuitterne, kom til øen i perioden omkring år 1200.
I slutningen af 900-tallet etablerede den islandske viking Erik den Røde en norrøn bosættelse i Sydgrønland. Nordboerne levede i flere hundrede år af landbrug og handel med Europa, men forsvandt i løbet af 1400-tallet – sandsynligvis som følge af et samspil mellem klimaændringer, ændrede handelsforhold og tilpasningsproblemer.
Den moderne forbindelse til Danmark begyndte i 1721, da præsten Hans Egede kom til Grønland og grundlagde en koloni og mission. Gennem de følgende to hundrede år blev Grønland administreret som koloni, indtil øen i 1953 formelt blev en ligestillet del af det danske rige. I 1979 fik Grønland hjemmestyre, og i 2009 udvidedes selvstyret betydeligt: Grønland anerkendes i dag som et folk i folkeretlig forstand, Kalaallisut blev officielt sprog, og selvstyret har ret til at råde over landets naturressourcer.
Grønland forlod også EF i 1985, efter at befolkningen i folkeafstemning havde stemt sig imod medlemskabet – et udtryk for et stærkt ønske om selvbestemmelse, som stadig præger den politiske debat. Spørgsmålet om øget uafhængighed er en løbende del af grønlandsk politik og debatteres åbent og demokratisk, blandt andet med fokus på økonomiens bæredygtighed og fremtidige indtægtsmuligheder.
Byer og hverdagsliv
Hovedstaden Nuuk er Grønlands største by med omkring 19.000-20.000 indbyggere. Her findes regeringen, Naalakkersuisut, parlamentet, Inatsisartut, universitetet og et voksende kulturliv med museer, kunst og moderne arkitektur. Nuuk er en by i forandring, hvor traditionel grønlandsk identitet møder et moderne samfund med caféer, designbutikker og unge, der uddanner sig både hjemme og i udlandet.
Den næststørste by, Sisimiut, ligger nord for Nuuk og er kendt for sit fiskeri og som udgangspunkt for vandreture, blandt anden den berømte Arctic Circle Route mod Kangerlussuaq. Ilulissat i Diskobugten er måske Grønlands mest berømte rejsemål. Byen ligger ved Ilulissat Isfjord, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, hvor gletsjeren Sermeq Kujalleq kalver enorme isbjerge ud i fjorden – et naturfænomen, der tiltrækker besøgende fra hele verden.
Længere ude lever cirka en tredjedel af befolkningen i bygder med alt fra under hundrede til et par tusinde mennesker. Livet i bygderne er tæt knyttet til fangst og fiskeri, og samfundet arbejder løbende med, hvordan skoler, sundhedsvæsen og forsyninger kan opretholdes i et land med så spredt en befolkning.
Kultur og sprog
Den grønlandske identitet er tæt forbundet med Kalaallisut, et inuitsprog, som tales af langt størstedelen af befolkningen. Sproget bruges i skoler, medier og offentlig forvaltning, mens dansk stadig har en vigtig plads, især i uddannelses- og arbejdsliv. Mange grønlændere er tosproede, og det kulturelle liv spænder fra gamle tromsedans- og fortælletraditioner til moderne musik, litteratur og billedkunst.
Madkulturen afspejler landet: fisk, rejer, sæl, hval og vildt som rensdyr og moskusokse er centrale råvarer, og retter som sukaasat (stegt fisk eller kød i hvid sovs) og tørret fisk og kød, "mattak" (hvalhud) og fiskeleber har dybe rødder i den arktiske hverdag. Samtidig findes en moderne restaurant- og cafékultur i de største byer.
Stærke traditioner som nationaldagen den 21. juni, konfirmationer, jul og påske fejres med stor glæde, og flaget, Erfalasorput med den røde og hvide bjergkæde og solen, er et synligt symbol på national identitet.
At rejse til Grønland
Grønland er blevet et stadigt mere populært rejsemål for dem, der søger rå natur og autentiske oplevelser. De mest almindelige indgange er med fly fra Island til Nuuk, Ilulissat eller Kangerlussuaq, og fra Danmark er der direkte flyforbindelser til Nuuk med flere afgange om ugen.
De klassiske oplevelser tæller:
- Ilulissat Isfjord: Se isbjerge på nært hold fra vandrestien eller på en bådtur blandt tusinder af gletsjertunger.
- Nordlys: Fra september til april kan de grønne lys danser på himlen i klare nætter, især i de nordlige og østlige egne.
- Midnatssol: Fra maj til august står solen aldrig i landet nord for den arktiske cirkel.
- Hvaler og issejlads: Bådture mellem isbjerge og hvalsafning er en af landets største oplevelser.
- Hundeslæde: I Nordgrønland er hundeslæde stadig et levende erhverv og en unik måde at opleve vinterlandskabet på.
- Vandring: Fra korte fjordture til langrendsture som Arctic Circle Route mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.
Rejsen kræver planlægning. Afstande er store, vejret kan ændre planer med kort varsel, og priserne er højere end i de fleste andre lande, da næsten alt skal importeres. Den bedste rådgivning er at satse på én eller to regioner frem for at prøve at nå hele landet – og at regne med, at naturen bestemmer tempoet.
Et land i forandring
Grønland står ved en tid med store forandringer. Klimaet ændrer isen, havet og dyrelivet. Økonomien og befolkningen koncentreres i de største byer. Og spørgsmålet om landets fremtidige placering i verden – økonomisk, politisk og kulturelt – er en central del af samfundsdebatten. Samtidig er der noget bemærkelsesværdigt stabilt ved landet: evnen til at leve med og af naturen, de tætte fællesskaber og en kultur, der både bevarer traditioner og tager moderne teknologi, uddannelse og nye erhverv til sig.
For den, der besøger Grønland, er mødet ofte stærkere end forventningerne. Ikke kun på grund af isbjerge, nordlys og midnatssol, men på grund af et folk, der i tusinder af år har bygget liv op i et af planetens mest krævende miljøer – og som fortsætter med at gøre det på egne vilkår.