Skuespiller – hvad laver de, og hvordan bliver man det?

En skuespiller lever af at fremstille andre mennesker. Det lyder enkelt, men bag ligger et håndværk, der kræver træning, mod og en stor portion udholdenhed. Når vi ser en skuespiller på lærredet eller scenen, ser vi sjældent det arbejde, der ligger forud: manuskriptlæsning, repetitioner, prøver og de mange auditioner, der aldrig fører til en rolle. Denne artikel giver et realistisk billede af, hvad skuespillere egentlig laver, hvilke veje der fører ind i faget, og hvad man med fordel bør vide, før man kaster sig ud i det.
Hvad består arbejdet egentlig af?
Mange forbinder skuespillerjobbet med selve opførelsen – premieren, filminspilningen, søndagens matiné. Men den synlige del er kun toppen af isbjerget. Der kan gå flere måneder, fra et teaterstykke begynder at tage form, til publikum får det at se. Rollen skal læses og forstås, replikkerne skal sidde i huset, og samarbejdet med instruktøren og de andre skuespillere skal falde på plads gennem utallige repetitioner.
Forberedelsen varierer fra person til person. Nogle lærer replikker mekanisk, andre arbejder med rollens baggrund: Hvor kommer figuren fra? Hvad vil den? Hvad er den bange for? Den slags spørgsmål er med til at gøre en rolle levende i stedet for blot reciteret.
Film og tv-serier fungerer anderledes. Scener optages i den rækkefølge, der passer til optageplanen – ikke i den rækkefølge, historien fortælles i. En skuespiller kan spille en dybt ulykkelig scene om formiddagen og en glad festscene et par timer senere. Det stiller krav til koncentration og til evnen til hurtigt at skifte følelsesmæssigt gear.
Ud over det kreative arbejde er der en praktisk side, som sjældent nævnes: at holde styr på aftaler, vedligeholde kontaktnetværket og sørge for den næste opgave, mens man er i gang med den nuværende. For de fleste skuespillere er jobbet lige dele kunst og selvstændig virksomhed.
Forskellige typer af skuespiljobs
Ordet skuespiller dækker over flere meget forskellige arbejdssituationer.
Teater er ofte det, folk tænker først. Her kan man arbejde med en rolle over lang tid, og hver forestilling er en lille smule anderledes, fordi publikum reagerer i realtid. Den nærhed er præcis det, mange skuespillere elsker ved mediet.
Film og tv giver en anden form for udtryk. Kameraet ser alt – også det lille smil eller den tvivl, som en theatersal aldrig ville opdage. Til gengæld er optageperioderne ofte korte, og man arbejder sjældent samme sted i længere tid ad gangen.
Stemmeskuespil er en tredje vej. Tegnefilm, computerspil, lydbøger og reklamer efterspørger skuespillere, der kan bære en historie med stemmen alene. For mange er det en stabil og behagelig del af en blandet karriere.
Statistroller og mindre biroller er ofte indgangsporten for nybegyndere. Arbejdet er ikke altid kunstnerisk udfordrende, men man lærer, hvordan et produktionshold fungerer, og samler erfaring, som kan bruges senere.
Der findes også mere utraditionelle muligheder: improvisationsteater, formidling på museer, firmateater og undervisning. Mange skuespillere har en blanding af disse indtægtskilder og skifter mellem dem gennem året.
Hvordan bliver man skuespiller?
Der findes ikke én fast vej, men nogle ruter er mere velkendte end andre.
Den mest formelle er en uddannelse på en scenekunstskole. I Danmark er Statens Scenekunstskole den mest kendte, med skuespilleruddannelse blandt andet i København og Aarhus. Optagelsen sker gennem prøver, og der er langt flere ansøgere end pladser. Uddannelsen tager flere år og kombinerer praktisk træning med undervisning i tale, bevægelse, sang og fagets teori.
Ud over de statslige uddannelser findes der private teaterskoler og kortere kurser. Kvaliteten varierer, så det kan betale sig at undersøge skolens undervisere, tidligere elever og resultater, før man tilmelder sig og betaler.
Man kan også nå ind i faget uden formel uddannelse. Amateurteatre, lokale revyer og studiefilm er steder, hvor man kan samle erfaring. Nogle skuespillere er startet som statister og har arbejdet sig til større roller, mens andre er blevet bemærket gennem scenearbejde i en helt anden sammenhæng. Det sker, men det er ikke normen – de fleste, som lever af faget i dag, har en eller anden form for træning bag sig.
Hvilke egenskaber betyder noget?
Talent bliver ofte nævnt som det vigtigste, men i praksis vejer flere andre egenskaber mindst lige så tungt.
Udholdenhed er nok den vigtigste. Afvisninger er en fast del af hverdagen. Man går til audition efter audition og hører ofte, at man var god, men ikke fik rollen. Det handler sjældent om, at man var dårlig – ofte afgjorde noget helt andet, som alder, udseende eller kemi med en anden skuespiller, valget.
Nysgerrighed kommer tæt på. Skuespillere arbejder med mennesker og menneskelige situationer, og dem der observerer verden omkring sig, har lettere ved at skabe troværdige figurer.
Disciplin er nødvendig, fordi faget i høj grad er stykkearbejde. Replikker skal læres, kroppen skal kunne det, der forlanges af den, og man skal møde forberedt til prøver og optagelser.
Samarbejdsevnen spiller også en stor rolle. Skuespil er sjældent en solopræstation. Instruktøren, de medspillende, teknikken og mange flere skal trække i samme retning, og skuespillere, som andre gerne vil arbejde sammen med, får oftere nye opgaver.
Virkeligheden bag faget
Det er værd at være ærlig om vilkårene. De fleste skuespillere er freelancere uden fast månedsløn. Indkomsten svinger fra måned til måned, og perioder med travlhed afløses af perioder uden opgaver. Mange har derfor et arbejde ved siden af, enten for at betale regningerne eller fordi det giver noget andet, som faget ikke giver.
Nogle skuespillere er tilknyttet et agentur, som formidler castingopkald og forhandler på deres vegne. Det kan lette vejen til auditions, men agenturerne udvælger typisk selv, hvem de vil repræsentere, og et agentur er ingen garanti for arbejde.
Dansk Skuespillerforbund varetager skuespillernes interesser og er et godt sted at holde sig orienteret om vilkår, honorarer og rettigheder i branchen.
Det betyder ikke, at man skal frarådes at satse på faget. Men det er klogt at gå ind i det med åbne øjne: Dem, der trives bedst, er typisk dem, der kan lide selve arbejdet – repetitionerne, øvelserne, processen – og ikke kun forestillingen om at stå i rampelyset.
Gode første skridt
Hvis du overvejer at prøve kræfter med skuespil, er der flere ting, du kan gøre allerede nu.
Start med et amatøerteater eller en lokal teatergruppe. Her får du prøvet at stå på en scene uden det store pres, og du finder hurtigt ud af, om faget faktisk falder dig naturligt.
Tag et kort kursus i skuespil eller improvisation. Det giver teknikker, du kan bruge med det samme, og et indblik i, hvordan undervisningen på en længere uddannelse foregår.
Gå til prøver og castingopkald, når muligheden byder sig. Studiefilm og mindre produktioner leder ofte efter nye ansigter, og erfaringen er værdifuld, uanset hvordan det går.
Se og læs meget. Skuespillere, der kender fagets historie og har set mange forskellige udtryk – fra klassisk teater til moderne serier – har et større repertoire at trække på, når de selv skal skabe en rolle.
Tre spørgsmål, der ofte dukker op
Skal man have en uddannelse for at kalde sig skuespiller? Nej, der findes ingen lovbestemte krav. Men en uddannelse giver teknik, netværk og en troværdighed, som gør vejen lettere.
Kan man leve af det? Nogle kan, men det tager som regel år at bygge en karriere, der bærer økonomisk, og mange kombinerer skuespil med andet arbejde gennem hele livet.
Er man for gammel til at begynde? Nej. Skuespillere bruges i alle aldre, og livserfaring er ofte en styrke i arbejdet med roller. Vær dog opmærksom på, at de enkelte uddannelsessteder kan have egne betingelser for optagelse, så tjek dem på forhånd.
Et fag for dem, der bliver ved
Skuespilleryrket er sjældent ligetil, men for dem, der brænder på det, er belønningen svær at erstatte: at få et publikum til at grine, holde vejret eller se verden fra en ny vinkel. Vejen dertil går gennem træning, erfaring og en del opgivne planer undervejs. Dem, der holder ud, lærer af processen og fortsætter med at øve sig, er dem, der med tiden får lov til at gøre det, de drømmer om – hver aften på scenen eller hver gang kameraet kører.